Om mig

Jeg underviser i dansk på læreruddannelsen i Roskilde, UC-Sjælland. Her har jeg både undervisningsopgaver på grunduddannelsen i undervisningsfaget dansk såvel som i efteruddannelsen. Jeg har desuden forskningsopgaver indenfor mit fag og relaterede områder.

Jeg holder foredrag om min forskning i literacy, domæneteori og genrer og tekster i skolen og overgangsproblematikker i forhold til overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, ligesom jeg gerne tager ud og underviser i genre og genreteori, samt genrepædagogik med den australske genrepædagogik som udgangspunkt. Jeg underviser også i Systemisk Funktionel Lingvistik, SFL.

Jeg er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, og har efterfølgende uddannet mig til cand.mag. i dansk og historie, samt lavet en ph.d.

Da jeg tog min læreruddannelse (1993), var jeg meget interesseret i dansk som andetsprog, men mit fokus har flyttet sig gennem årene, og da jeg tog min kandidatuddannelse på RUC (2003), skrev jeg et speciale i dansk, der handlede om børnelitteratur, med særligt fokus på køn i et historisk perspektiv. Her anvendte jeg især den narratologiske analysetilgang samt teorier om køn og ligestilling. Min afhandling kan vist stadig lånes på RUCs bibliotek.

Min ph.d.-afhandling fokuserer på literacy, tekster og genrer på erhvervsuddannelserne med særligt fokus på overgangen fra grundskolen til disse uddannelser. I min forskning har jeg taget teoretisk udgangspunkt i Systemisk Funktionel Lingvistik, SFL, den australske genreteori samt mere generelle genreteorier og domæneteorier. Jeg har udviklet en særlig analysemodel til analyser af vokabular i tekster i forhold til domænetilhørsforhold.

Min afhandling kan frit hentes her:

Tekster og genrer på erhvervsuddannelserne - med særligt henblik på overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelser. Ph.d.-afhandling af Bettina Buch

Du kan se mere om mine faglige kompetencer her:

Om Bettina Buch fra UC-viden

Er du interesseret i at høre mere eller booke mig til et foredrag, så kan jeg kontaktes på bettinabuch@icloud.com.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s